Villa

Boligadvokat til fast pris

Prisen på en boligadvokat er en vigtig faktor, når du skal købe eller sælge bolig. En kompetent boligadvokat sikrer, at alle juridiske aspekter af din bolighandel håndteres korrekt. Hos Advokatfirmaet Hans Rohde tilbyder vi rådgivning til en fast lav pris, så du kan få professionel rådgivning uden uventede omkostninger.

Advokatsamfundet

Advokat Hans Rohde er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Vi tilbyder fast pris på vores boligrådgivning, så du fra starten ved, hvad du kommer til at betale. Der er ingen skjulte gebyrer udover tinglysningsafgift til Staten (0,6 % af købesummen + 1.850 kr.) og ingen timepriset fakturering – blot en forudsigelig og konkurrencedygtig pris for en erfaren boligadvokat. Alle priser er inkl. moms.

Du kan tage rådgivningen og berigtigelsen hver for sig eller samlet i én køberpakke. Samlet er den 1.995 kr. billigere, fordi vi kun skal sætte os ind i sagen én gang. Andelsboliger står lavere end villaer og ejerlejligheder, fordi der hverken skal tinglyses skøde eller betales tinglysningsafgift.

Rådgivning om advokatforbehold 0 kr.
Køberrådgivning 5.995 kr.
Berigtigelse: skøde, tinglysning og refusionsopgørelse 4.995 kr.
Komplet køberpakke: villa, ejerlejlighed, anpart eller sommerhus 8.995 kr.
Komplet køberpakke: andelsbolig 6.495 kr.
Salg af bolig Fra 8.995 kr.
Entreprisekontrakt, typehus 10.995 kr.
Samejeoverenskomst 6.695 kr.
Testamente Fra 4.500 kr.
Ægtepagt 3.500 kr.
Fremtidsfuldmagt 3.500 kr.
Bobehandling ved privat skifte Fra 12.995 kr.

Svar samme dag

Hvad indeholder en komplet køberpakke?

  • Gennemgang af købsaftale og ejendommens dokumenter
  • Skriftlig rådgivningsskrivelse med handlens vilkår
  • Rådgivning om advokatforbehold
  • Forhandling af pris og vilkår med mægler
  • Godkendelsesskrivelse til sælger og mægler
  • Udarbejdelse og tinglysning af skøde
  • Kontrol af deponering og frigivelse af købesum
  • Refusionsopgørelse pr. overtagelsesdagen
  • Afslutning af handlen med mægler og bank
  • Løbende dialog med den advokat, der har din sag

Tager du kun køberrådgivningen og beslutter dig senere for, at vi skal føre handlen til dørs, betaler du blot forskellen op til den komplette køberpakke. Berigtigelsen som selvstændig ydelse er til dig, der har fået rådgivningen et andet sted — dér skal vi sætte os ind i sagen forfra.

Udgiften til advokat, tinglysning mv. kan som oftest lægges ind i finansieringen af den samlede handel. Ring altid for en gratis, uforpligtende samtale, inden vi går i gang.

No cure – no pay.

Hos Advokatfirmaet Hans Rohde tilbyder vi no cure – no pay på den komplette køberpakke. Det betyder, at du ikke betaler advokatsalær, hvis handlen ikke gennemføres. Et boligkøb er forbundet med mange usikkerhedsmomenter, og vi mener, at du som køber ikke bør bære den fulde økonomiske risiko alene. Med vores model er vi med dig hele vejen, og vores interesse er den samme som din: at handlen lykkes på de rigtige vilkår.

Vælger du alene køberrådgivningen, er de 5.995 kr. en fast pris for det arbejde — også hvis vores råd ender med at være, at du skal lade handlen gå. Det er netop dét, rådgivningen er til for.

Har du spørgsmål til prisen?

Kontakt os for en uforpligtende snak.