Nybyggeri i Nærheden og jorden under huset
Der bygges fortsat nyt i stor skala i kommunen, tydeligst i Nærheden ved Hedehusene, hvor en hel bydel opføres i etaper. Køber du der, er det ofte på projektstadiet, og det er købsaftalen, sikkerhedsstillelsen og 1- og 5-års gennemgangen, der beskytter dig, ikke en tilstandsrapport. I en bydel, der bygges i etaper, ser vi også efter, hvad grundejerforeningens vedtægter pålægger dig af udgifter til veje, stier og fællesarealer, der endnu ikke er anlagt, og hvad lokalplanen tillader omkring dig.
Hedehusene har desuden en lang industri- og råstofhistorie, og på og omkring tidligere erhvervsarealer er jordens tilstand et selvstændigt punkt. Vi undersøger, om ejendommen er kortlagt som muligt eller konstateret forurenet, hvad kortlægningen betyder for byggeri og brug af haven, og hvem der bærer omkostningen.