For arvinger, der er enige om at skifte boet privat
Privat skifte med advokat
Når et familiemedlem dør, kommer der mange praktiske ting oven i sorgen. Vi hjælper jer igennem hele processen med dødsboet. Vi udarbejder åbningsstatus og boopgørelse til Skifteretten indenfor fristerne. Vi håndterer bank og SKAT og eventuelle kreditorer. Vi laver de nødvendige ekspeditioner vedrørende fast ejendom og øvrige aktiver. Til slut fordeler og udlodder vi arven til alle arvingerne.
Fast pris Gratis indledende samtale om hvordan vi kan hjælpe jer til en fast pris.
Ring på +45 20 31 78 79
Svar samme dag
Hvad er dødsbobehandling?
Når nogen dør, skal boet gøres op og fordeles mellem arvingerne. Det kaldes at skifte boet. Skifteretten skriver til de nærmeste kort tid efter dødsfaldet, og så skal familien beslutte, hvordan boet skal behandles. De fleste boer kan skiftes privat med hjælp fra en advokat til boopgørelse og salg af aktiver.
Der er frister, men der er også tid. Det vigtigste i starten er at få overblik over, hvem arvingerne er, og hvad boet består af. Det hjælper vi med i den første samtale.
Sådan foregår det
-
En gratis samtale
Vi taler om, hvem arvingerne er, hvad boet består af, og om der er et testamente. I får at vide, hvilken proces, der passer til jeres bo, og hvad det koster, før I beslutter noget.
-
Skifteretten og banken
Vi beder Skifteretten om at udlevere boet til jer, og I får en skifteretsattest. Med den kan vi kontakte banken, pensionsselskabet og kreditorerne, så regningerne kan blive betalt og aktiverne solgt eller udlagt i arv.
-
Overblik over boet
Der indrykkes en annonce i Statstidende, så eventuelle kreditorer kan melde sig. Derefter gør vi op, hvad boet ejer, og hvad det skylder.
-
Boligen
Skal boligen sælges, arbejder vi sammen med mægleren og sørger for et gnidningsfrit salg. Skal en af arvingerne overtage ejendommen, sørger vi for arveudlægsskødet og opgørelse af handlen i forhold til de øvrige arvinger.
-
Arven bliver fordelt
Vi laver boopgørelsen, opgør boafgiften og fordeler arven. Så er boet afsluttet korrekt.
Prisen
Vi arbejder til fast pris. Prisen afhænger af boets størrelse. I kender prisen, før vi går i gang.
Som en rettesnor:
- Et mindre bo uden bolig koster typisk mellem 25.000 og 40.000 kr. Det er et bo med bankkonti, pension og indbo, hvor arvingerne er enige.
- Et bo med en bolig koster typisk mellem 40.000 og 60.000 kr. Det er det mest almindelige. Huset eller lejligheden skal sælges, eller en af jer overtager den.
- Et større eller mere sammensat bo koster typisk mellem 60.000 og 100.000 kr. Det kan være flere ejendomme, et sommerhus, værdipapirer, en virksomhed, værdier i udlandet eller mange arvinger.
Priserne er inklusive moms. Advokatsalæret betales af boet, så ingen af jer skal lægge penge ud. Den første samtale er gratis og uforpligtende.
Afgifter og gebyrer
Når boet bliver udleveret til privat skifte, opkræver skifteretten en retsafgift på 1.500 kr. Er der mere end 1,5 mio. kr. i boet, betales tillægsboafgift på 9.000 kr.
Sælges boligen gennem en mægler, betaler boet også mæglerens salær. Det er ikke en del af vores pris.
Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.
Afgiften afhænger af, hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:
- Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.
- Boet skal betale 15 procent boafgift af den del af arven, der er større end 392.300 kr. i 2026 (346.000 kr. i 2025), som den nærmeste familie arver (afdødes børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn, forældre, fraskilte ægtefælle og samlevende i mere end to år).
- Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 procent i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 procent beregnes.
Det skal vi bruge fra jer
I behøver ikke have styr på det hele for at kontakte os. Det her spørger vi om først. Resten finder vi ud af sammen bl.a.:
- Oplysninger om afdøde
- Hvem arvingerne er
- Brevet fra skifteretten, hvis I har fået det
- Om der er et testamente eller en ægtepagt
Sådan behandles boet
Der er fire måder at behandle et dødsbo på. Hvilken der passer, afhænger af familien og af boet.
- Privat skifte er det mest almindelige. Arvingerne har selv ansvaret for boet og kan lade en advokat hjælpe sig med boet. Det kræver, at alle er enige, og at boet kan betale sin gæld.
- Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle bliver siddende i det fælles bo uden at dele med børnene. Har afdøde børn fra et tidligere forhold, skal de give samtykke.
- Boudlæg bruges, når der er meget lidt i boet. Så går resten til den, der har betalt begravelsen.
- Bobestyrerbo bruges, når arvingerne ikke kan blive enige, eller når boet ikke kan betale sin gæld. Så udpeger skifteretten en advokat til at behandle boet.
Værd at vide
- Ved privat skifte hæfter arvingerne for afdødes gæld. Derfor indrykkes en annonce i Statstidende, så kreditorerne får otte uger til at melde sig. Kan boet ikke betale sin gæld, skal det behandles af en bobestyrer.
- Alle arvinger skal være enige. Det gælder både beslutningen om at skifte boet privat og valget af advokat. I skriver selv under på anmodningen til skifteretten, og derefter står vi for resten.
Boligen i boet
Ofte er der en bolig i boet, som enten skal sælges eller overtages af en arving. En af jer kan overtage den og købe de andre ud, eller I kan sælge den og dele pengene. Vi regner begge dele igennem med jer.
Vi har arbejdet med fast ejendom i mere end 25 år. Derfor tager vi os selv af boligen som en del af sagen.
Boets penge er i sikre hænder
Boets penge står på en klientkonto efter Advokatsamfundets regler og er dækket af Garantiformuen. Vi er beskikket af Justitsministeriet, er under Advokatsamfundets tilsyn og har ansvarsforsikring.
Hos os er det den samme advokat, der taler med jer, fører boet og svarer, når I har spørgsmål. Kontakt os, så tager vi den første samtale.


Faglighed og nærvær hele vejen.
Hans Rohde · Advokat
- 25+ års erfaring med fast ejendom
Beskikket advokat under Advokatsamfundets tilsyn
Hjælp til hele dødsboet, til fast pris.
Den første samtale er gratis og uforpligtende.
Eller ring på +45 20 31 78 79