Specialiseret i boligrådgivning
Forældrekøb.
Køber I en lejlighed til jeres barn? Vi gennemgår handlen som ved ethvert andet boligkøb og sørger for, at lejekontrakten og papirerne passer til den løsning, I vælger.
10.995 kr. Forældrekøb, inkl. moms
Eller skriv til os
Svar samme dag
Forældrekøb er en bolighandel og et lejeforhold på én gang
Ved et forældrekøb køber I som forældre en bolig, typisk en ejerlejlighed, og lejer den ud til jeres barn. Selve købet er en almindelig bolighandel: vi gennemgår købsaftalen, ejerforeningens vedtægter og regnskab, tingbog, servitutter og BBR, og vi forhandler vilkårene på plads under advokatforbeholdet.
Men et forældrekøb er også et lejeforhold. Der skal være en skriftlig lejekontrakt, og huslejen skal svare til den korrekte leje. Er lejen for lav, kan forskellen blive betragtet som en gave. Vi udarbejder lejekontrakten, så den holder.
Det skal I vide, før I byder
Nogle ejerforeninger begrænser udlejning i deres vedtægter. Det tjekker vi, før I skriver under. Andelsboliger kan som hovedregel ikke købes som forældrekøb, fordi andelshaveren selv skal bo i boligen.
Skattereglerne har stor betydning for, om et forældrekøb kan betale sig og der er flere måder at blive beskattet på. Den del rådgiver vi også om evt. i samarbejde med jeres revisor eller bank. Vi sørger for, at handlen og lejekontrakten passer til den løsning, I vælger.
Vi hjælper også ved omvendt forældrekøb, hvor barnet køber boligen, og forældrene bor i den.
Ingen handel, ingen regning
Hos Advokatfirmaet Hans Rohde tilbyder vi no cure no pay på den komplette køberpakke. Det betyder, at du ikke betaler advokatsalær, hvis handlen ikke gennemføres.


Faglighed og nærvær hele vejen.
Hans Rohde · Advokat
- 25+ års erfaring med bolighandler og fast ejendom
- 250+ handler gennemført for boligkøbere
Beskikket advokat under Advokatsamfundets tilsyn
Få juridisk hjælp til forældrekøb.
Kontakt os i dag til en uforpligtende snak.
Eller skriv til os